|
|
| Akua-ba
Akua-ba er et FAIRTRADE mærke med holdning. Akua-ba er et Hollandsk/Afrikansk firma, der laver fairtrade produkter. Ud over, at deres produkter er fairtrade, går et moskitonet til en gravid i Vest Afrika for hver solgt bluse, hvis du køber en af de langærmede basisbluser. Da der hver dag dør børn og voksne af malaria i Afrika, er moskitonettet en god beskyttelse og en stor hjælp. Akua-ba laver også andre basisprodukter til både mor og baby og både deres ventetøj og babytøj er økologisk ud over at være fairtrade. Pånær blusen med moskitonettet, den er kun fairtrade! Akua-ba er også legenden om en ung kvinde i Ghana, der ikke kunne blive gravid. Hendes navn var Akua. En Marabout (hellig person) sagde, at hun skulle skære en lille trædukke og bære den på ryggen og behandle den som sit eget barn. Det gjorde Akua til trods for landsbyens spe og spot. Hun blev kort efter gravid og fik et dejligt barn. Akau-ba er Akuas barn og betyder 'Velkommen' i Ghana. Traditionen tro bærer gravide kvinder den dag i dag en lille udskåret Akua-ba-dukke på ryggen, som bringer dem held og lykke. En lille udskåret træ-Akua følger med hver bluse, så du også får en Akua, der forhåbentligt kan blive dig en tro følgesvend graviditeten igennem. |
|
|